
Onsdagskoncert denne aften, hvor kirken får besøg af domorganist ved Viborg Domkirke Morten Ladehoff.
Morten Ladehoff er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han blev kandidat i 2002 og debuterede fra solistklassen i 2004 efter videregående studier hos Ludger Lohmann i Stuttgart og Hans-Ola Eriksson i Piteå. Morten er desuden uddannet i komposition hos Karl Aage Rasmussen, Bent Sørensen, Rolf Walin m.fl Han har været organist ved Skive Kirke og har bestridt embedet som domorganist i Viborg siden 2020.
Ved denne koncert spiller han J.S. Bachs berømte 6 Schübler-koraler og musik af jubilaren Max Reger. Morten Ladehoff er en dygtig improvisator og dette kan man også glæde sig til at høre ved denne koncert.
Der er gratis adgang. Efter koncerten byder vi på en forfriskning i Oxernes Kapel.