SEP
15
Alle medlemmer af folkekirken med valgret i Skt. Olai sogn har tale- og stemmeret. Valgbestyrelsen vil afkrydse disse i valglisten og udlevere stemmesedler. Kandidater opstilles på mødet, og der er ikke krav om stillere. Kandidaterne vil præsentere sig selv og redegøre for, hvorfor de ønsker at blive medlem af menighedsrådet.
Der vil være lejlighed til debat og stille spørgsmål til kandidaterne inden selve afstemningen, der er skriftlig og hemmelig. Efter valg af 11 medlemmer til menighedsrådet vælges stedfortrædere.
Mød op den 15. september og få indflydelse på, hvem der skal varetage de mange spændende opgaver i rådet de næste 4 år.