Onsdag d. 6. november 2019, Kl. 17:00 til kl. 18:30

Foredrag: Det helliges genkomst

Forestillingen om en kultur i forfald er forførende. Det er altid let at finde forfaldstegn. Altid har det lydt, at netop vi står i en overgangsperiode, netop nu skifter kulturen spor – og altså ofte mod det værre, hedder det.

Med dette forbehold over for forestillinger om forfald, er der dog især et forhold, som springer i øjnene: Vi er religiøse analfabeter. Vi tror ikke for alvor, at religion betyder ret meget (for os selv). Vi tror, at der findes samfund uden religion.


Religion og religiøsitet er imidlertid enhver kulturs første ytring. Vi har et svækket forhold til denne ’første ytring’, og de deraf afledte værdier af alle slags. Genopdagelsen af religion som kulturens fundament vil være foredragets udgangspunkt. Er der tale om, at vesten skal genopfinde sig selv, må vi genopfinde vores forhold til religion.

Medvirkende
Morten Kvist, valgmenighedspræst
Sted
Oxernes kapel, Helsingør Domkirke
Pris
20 kr. for sandwich og drikkevarer