×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 4. marts 2020, Kl. 17:00 til kl. 18:30

Foredrag: "Aftenlandenes requiem"

Vestens kulturelle forfald kulminerede med den moderne nihilisme. Med holocaust og gulag. Med fødslen af det nye moderne menneske (Dostojevskij).  

Camus karakteriserede det 20. århundrede som rædselsårhundredet. Angstens og rationalitetens århundrede. 

Foredraget vil tage afsæt i den israelske forfatter Amos Oz' vurdering af Europa. Oz ser den moderne europæiske kultur som sygelig optaget af identitet, substanstænkning og værens tænkning. Det europæiske kontinent betragtes således af israelerne som befolket af verdensfjerne abstrakte mennesker, der tænker ideologisk og moralistisk. Vi vil ved hjælp af de betydeligste civilisationskritikere i det 20. århundrede: T.W. Adorno og Hannah Arendt nærme os en reflekteret forståelse af Camus', Dostojevskijs og Oz' beskrivelse af den nihilistiske europæiske kultur, som determinerer vestens forfald. Vi vil således ikke nøjes med en beskrivelse af forfaldet, men reflektere forfaldet samfundsteoretisk.

Medvirkende
Thue Kjærhus, højskoleforstander
Sted Oxernes kapel, Helsingør Domkirke
Pris
20 kr. for sandwich og drikkevarer