Den kristne kirke, også folkekirken, bygger på en fundamental uretfærdighed: Alle får det samme – alt – uanset forudsætninger, baggrund, kompetencer og status. Fællesskabet udgøres ikke af ligesindede, men af ligedannede.

Folkekirken er et særligt fællesskab, der ikke kun er defineret af dem, der er med, men også af dem, der ikke er med (endnu?) og den omverden, kirken indgår i, må forholde sig til og har en stemme i.

Retfærdighed handler om ret færd. Men hvordan færdes folkekirken ret i forhold til medlemmerne, ikke-medlemmerne og samfundet?