Ikon betyder billede på græsk, og den ortodokse kristne tradition forstår de malede ikoner som ikke bare afbildninger af Gud, men også som indgange til Guds nærvær og åbenbaring.

Mennesket må tale om Gud i billeder, og de er væsentlige for at mærke hans nærhed.

Meditationen giver plads til mange tanker i kirkens højloftede rum, og samtidig bindes tankerne til Guds barmhjertighed og omsorg.

I et samarbejde mellem Kirsten og Bo Grønbech og Kirsten Winther inviterer vi til meditation, altergang og efterfølgende samtale, hvor vi i fællesskab sætter ord på tro, dagliglivets troserfaringer og eksistens ud fra gudstjenestens tema.

Vi bruger tekster fra Det gamle og Det nye Testamente i gudstjenesten.

Og musikken har en aktiv rolle.  

Bagefter serveres suppe, brød og kaffe. Pris. 20 kr. Tilmelding til maden senest mandagen før til Kirsten Winther.

IKON er onsdage i domkirken, kl. 18-20, en gang om måneden.