Kirkelig vejviser for Helsingør Domkirke

Fødslen - oplyses via www.borger.dk.

Faderskab - oplyses via www.borger.dk indefor 14 dage efter barnets fødsel, når forældrene ikke er gift.

Dåb - Henvendelse sker til kirkekontoret i bopælssognet. Her oplyses barnets navn, samt navn og adresse på mellem 2 og 5 faddere. Faddere skal være døbt med den kristne dåb. Før dåben mødes familien og præsten. Kontoret sender en bekræftelse på dåbsdato samt navn på præsten m.m.

Navngivning - sker på www.borger.dk inden barnet er fyldt et halvt år.

Navneændring - anmeldes via www.borger.dk og koster et administrationsgebyr på 480 kr. Betalingen kan ske via www.personregistrering.dk .Ønskes en navneændring i forbindelse med vielse er den gebyrfri.

www.familiestyrelsen.dk findes lister over godkendte drenge- og pigefornavne, samt  efternavne, der frit kan tages.

Konfirmation - I Domkirken finder indskrivningen til den kommende forberedelse og konfirmation normalt sted i marts måned. Oplysning om indskrivning står i kirkebladet samt indrykkes i ugepressen. Konfirmationsdatoer kan oplyses ved juletid året før.

Vielse - Har en af jer bopæl i sognet kontaktes kontoret for en aftale, hvorefter et brev vil blive fremsendt med bekræftelse af vielsesdato samt øvrige praktiske oplysniger. Efterfølgende går man ind på borger.dk og udfylder samt underskriver ægteskabserklæring digitalt forud for udfærdigelsen af en prøvelsesattest, der vil være gyldig i 4. måneder fra udstedelses datoen.

Dødsfald - Skal anmeldes til begravelsesmyndigheden eller kirkekontoret inden 2 døgn efter dødsfaldet. Nærmeste pårørende, der skal underskrive dødsanmeldelsen, skal medbringe en dødsattest samt afdødes personlige papirer (i de fleste tilfælde er det overladt til en begravelsesforretning at ordne de praktiske ting omkring dødsfald og begravelse).

Begravelse eller bisættelse - Begravelseshøjtideligheden kan foregå enten fra Helsingør Domkirke eller fra kapellet på Helsingør kirkegård.

Medlemsskab af Folkekirken - sker ved dåb. Ønskes genindtrædelse efter tidligere udmeldelse, sker dette ved henvendelse til en præst i ens bopælssogn.

En udmeldelse  - angives på almindeligt papir med fulde navn, adresse og Cpr.nr., samt underskrift. Dette afleveres til den kirkebogsførende sognepræst i ens bopælssogn.

Personlig samtale - Der er altid mulighed for at tale med en af kirkens præster, hvis man har behov for dette. Præsten har fuld tavshedspligt.

Sognebåndsløsning - Ønsker man at løse sognebånd til en præst udenfor ens eget bopælssogn, tages kontakt til denne.

På Sogneportalen kan man se, hvilket sogn man bor i.

På www.personregistrering.dk findes udførlig anvisning på alt vedrørende ovenstående.