Allerede i aposteltiden fik kirken efter jødisk forbillede et kirkeår, der havde en nøje tilrettelagt række af helligdage med hver sine bønner og læsninger. Kirkeåret begynder med første søndag i advent og strækker sig hen over jul, fastetid, påske og pinse til trinitatistidens række af søn- og helligdage frem til 'kirkeårets sidste søndag'i november.

De danske reformatorer overtog denne tradition, der siden er blevet bevaret stort set overalt i folkekirken.

Advents- og fastetidens farve er violet, for eftertanke, bod og faste.

Jule- og påsketiden farve er hvid, for lys, fest og hellighed.

Pinsen og på 2. juledags er farven rød som pinseildens og martyrblodets farve.

Helligtrekongers-og trinitatistiden farve er grøn, for vækst og håb, altså udfoldelse af det kristne liv.

Se salmebogens Alterbog, der rummer alle kirkeårets tekster, side 980 - 1313.