- Er et nyt samarbejde mellem lokale sognepræster i Helsingør Domprovsti og Folkeuniversitet i Helsingør, hvor der i stil med det kendte Teologi for Lægfolk udbydes undervisning i teologiens klassiske fag på folkeuniversitetets niveau, dvs. som populærvidenskab i dette ords bedste forstand.

Vi begyndte i 2019 over 8 lørdage. Da der fra såvel læreres som fra deltageres side har været udtrykt stort ønske om at fortsætte, tager vi fat igen over 4 lørdage i årets fire første måneder. Man kan sagtens være med, selv om man ikke har deltaget tidligere!

Kurset finder i sted i Domkirkens Hus, Sct. Olaigade 53. Tilmelding og betaling sker til Helsingør Aftenskole, kontoret@helsingor-aftenskole, eller til Helsingør Folkeuniversitet, helsingorfu@gmail.com. Prisen er 475 kr. pr. semester (alle fire lørdage).

Hver undervisningsdag består af:

9.15: Morgensang i Domkirken

9.30 – 11.45: Undervisning

11.45 – 12.30: Frokost (tag selv madpakke med)

12.30 – 14.45: Undervisning

14.45 – 15: Kaffepause

15 – 15.45: Teologisk tema

Der undervises i første halvdel af 2020 på følgende lørdage i nævnte fag:

18. januar: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og kirkehistorie ved Bodil Olesen

22. februar: Det Nye Testamente v. Anne Sofie Grandorf og kirkehistorie v. Bodil Olesen

14. marts: Det gamle Testamente ved Karin Christiansen og dogmatik v. Troels Bak Stensgaard

18. april: Det gamle Testamente v. Karin Christiansen og dogmatik v. Troels Bak Stensgaard

Anders Kingo vil forestå morgensangen i Domkirken og dagens afsluttende tema alle dage undtagen den 22. februar, hvor Bodil Olsen forestår morgensangen og Troels Bak Stensgaard slutter dagen af.

 

Teologi for Alle - fagbeskrivelser

Det Gamle Testamente, jødedommens bibel - eller Den Hebraiske Bibel”, som også var de første kristnes bibel, er også i dag en del af den kristne kirkes Bibel. Og det er ikke bare én bog, men en lang række bøger, som er blevet til over en længere periode, formentlig fra omkring 600 – ca. 100 f.Kr.
I løbet af kurset vil vi dykke ned i det gammeltestamentlige univers gennem tekster af højst forskellig art: historiefortælling, lovstof, profetiske bøger, visdomslitteratur og den smukkeste poesi i Salmernes bog og Højsangen. Vi vil beskæftige os med teksternes oprindelse, brug og funktion, samt indflydelsen fra nærorientalsk kultur, og vi vil se på de grundlæggende forestillinger om Gud, om menneskets plads i verden, og om forholdet mellem Gud og menneske, som det folder sig ud i teksterne.
Karin Christiansen

Det Nye Testamente består af 27 forskellige skrifter, som alle er centreret om forkyndelsen af Kristus. Der ud over er der store indbyrdes forskelle, både hvad angår udgangspunktet og rammen for forkyndelsen, men også hvad angår forkyndelsens indholdsmæssige (teologiske) aspekter.

Det nye testamentes skrifter kom til verden i en tid og et samfund, som er fjernt fra vores eget, derfor vil vi undersøge det miljø, teksterne er opstået i og forsøge at læse dem på disse præmisser. Vi vil læse et af Paulus breve som en af de tidligste kilder til kristendommen, og vi vil gennemgå Markusevangeliet og undersøge dets specielle forudsætninger og særpræg. Endelig vil vi diskutere, hvorvidt og hvordan skrifterne stadig har relevans for os.                                             Anne Sofie Grandorf

Kirkehistorie - Man forstår bedst sig selv i lyset af fortiden. Hvordan er kirken blevet, som den er? Hvilke strømninger og personligheder har været med til at forme den?
Kurset vil være en kort gennemgang af kirkens historie fra aposteltid til atomtid, som titlen lyder på en kirkehistorisk oversigt.
Vi skal møde de første disciple og høre om deres famlende forsøg på at skabe en ramme om forkyndelsen af den opstandne Herre, Jesus Kristus. Vi skal stifte bekendtskab med nogle af de store kirkefædre, som var med at til afgrænse og forme dogmatikken, altså definere, hvad der var det specifikke for den kristne tro i de første århundreder.
Naturligvis skal vi også omkring reformationen og de tanker, som kom til at betyde en omvæltning i synet på, hvordan Bibelen læses.
De kirkelige vækkelser, både den grundtvigske og den pietistiske og den missionske med linjer op til vor egen tid fuldender billedet af en kirke i stadig bevægelse. En kirke, hvor teologer til stadighed forsøger at omformulere og definere netop den kristne kirkes egenart.                         Bodil Olesen

Dogmatik - Umiddelbart kan ordet »dogmatik« måske forekomme kedeligt, men det dækker over en uhyre spændende og vedkommende opgave, som alle generationer ned gennem kirkens historie har stået overfor: at formulere det evigt gyldige evangelium ind i tiden til tidens mennesker. Menneskers selvforståelse og verdensopfattelse ændrer sig bestandigt. Derfor kan vi ikke bare gentage tidligere generationers formuleringer, men må – netop for at være tro mod det evigt gyldige budskab – formulere os på ny. Deri består dogmatikkens betydningsfulde opgave. Dens grundspørgsmål er til eksempel: Hvem er Gud? Hvad betyder det at være skabt i Guds billede? Hvad er synd? Hvad er kristen næstekærlighed? Hvad er ondskab? Har lidelsen en mening?
Anders Kingo

Religionsfilosofi kan i vores sammenhæng ses som et forsøg på at anlægge et filosofisk perspektiv på den kristne teologi: at tænke over troens indhold.
Kristendommen har med sit universalitetskrav altid været forpligtet på at skulle reflektere over sig selv og på at skulle aflægge regnskab for sig selv. Det gælder både i interne teologiske diskussioner og i forhold til den samtale, der eksisterer mellem teologien og forskellige sekulære eller ateistiske livsanskuelser. Det betyder, at man har skullet formulere og udlægge troen med en vis grad af systematik og indre sammenhæng, og at man har skullet forholde sig grundigt og kritisk til gyldigheden af de sandhedskrav, kristendommen kommer med.
Der er mange forskellige temaer på færde i religionsfilosofien, men overordnet set vil man kunne sige, at religionsfilosofien beskæftiger sig med en analyse af den religiøse virkelighedsopfattelse og stiller grundlæggende spørgsmål om religionens væsen og sprog. Religionsfilosofi er filosofisk tænkning om religion hhv. kristendom.
Som udgangspunkt for undervisningen benytter vi kapitlerne I-VIII og XII i bogen ’Tænkning og tro’ af Rudolph Arendt.
Anders Kingo

Idéhistorie - Teologiens fem klassiske fag opdeles i to grupper: de historiske fag (Gammel Testamente, Ny Testamente og Kirkehistorie) og de systematiske fag (Dogmatik og Religionsfilosofi). Under en første beskæftigelse med disse fem fag kan det være svært at få øje på den meget nære sammenhæng, der er mellem disse ellers meget forskellige fag. Til at se sammenhængen kan idéhistorien hjælpe os.
I forløbet vil vi beskæftige os historisk med dette nære, men også dramatiske forhold, der eksisterer mellem filosofien og teologien i en europæisk sammenhæng. Kendskabet til, hvordan menneskets tænkning over sig selv, livet, verden og Gud har udviklet sig, er ikke alene en forudsætning for at forstå vores forestillinger om kernebegreber i teologi og kristendom, men også for at kunne forholde os systematisk og kritisk til aktuelle teologiske diskussioner.
Anders Kingo

Teologisk tema - Hver undervisningsdag slutter med, at vi kort stiller skarpt på et teologisk tema. Ideen er, at vi her kan få udblik dels til kristendommens udtryk i nye salmer, kunst og litteratur – og dels hente folk ind der har en særlig viden om aktuelle emner med teologisk relevans, så der også kastes lys over tro og religion, kirke og kristendommens betydning for og udfordringer i et senmoderne og sekulariseret samfund. Her vil vi f. eks. sætte fokus på emner som: reformation, nye salmer, kirkekunst og se på kirkens forhold ude i verden og på folkekirkens udfordringer herhjemme.