Koncert med ARS NOVA Copenhagen

Koncert med ARS NOVA Copenhagen

Koncert med ARS NOVA Copenhagen

Lørdag 27. september 2025, kl. 15:00 - 16:00
Helsingør Domkirke, Sankt Annagade 12, 3000 Helsingør

Kirkerne i bymidten har i samarbejde med Kulturværftet  forlænget samarbejdet med ARS NOVA Copenhagen, så det berømte, professionelle kor i 2025 og 2026 kan synge endnu en række koncerter i Helsingør. Denne eftermiddags koncert, der er dedikeret den store estiske komponist Arvo Pärt, finder sted i Helsingør Domkirke. 

En af vor tids mest opførte (og mest populære) komponister, Arvo Pärt, fylder i 2025 90 år. Ars Nova har igennem årene ofte haft hans musik på programmet – undertiden med Pärt som den entydige hovedperson, men selvfølgelig også ofte sammen med musik af andre komponister. Med disse koncerter placerer vi Pärt i en geografisk kontekst, således, at hans musik igennem hele programmet vil veksle med værker af komponister fra de øvrige lande omkring Østersøen. Programmet vil selvfølgelig bl.a. omfatte …And I heard a Voice, som Pärt i 2017 skrev til Ars Nova Copenhagen.

Koncerten dirigeres af korets chefdirigent Sofi Jeannin.

Billetter købes via Kulturværftets hjemmeside.

ARS NOVA Copenhagens koncerter i Helsingør er støttet af William Demant Fonden og Augustinus Fonden. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed