KONFIRMATION

Konfirmation betyder bekræftelse

Konfirmation betyder, at Gud bekræfter sit forhold til konfirmanden, det som blev oprettet i dåben. Konfirmationen er kirkens ritual, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom.

Som døbt skal du på vejen mod at blive voksen også selv tage stilling til din dåb.

Konfirmation er det tidspunkt, hvor Gud bekræfter sit ja til dig og siger, at han holder hvad han lovede i din dåb. Som konfirmand siger du, at du tror på det ja, som blev sagt på dine vegne ved dåben.

Hvem siger Ja?
Hvordan kan dåben bekræftes? Konfirmander spørger tit, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede i dåben. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.
Se mere på www.folkekirken.dk

For spørgsmål kontakt:

Kirsten Winther på tlf. 49214144/ e-mail: kwi@km.dk  - underviser torsdage kl. 8-9.30
Jakob Ulrik Hansen på flf.: 71705599/ e-mail: juh@km.dk - underviser torsdage kl. 8-9.30
Anne Sofie Grandorf på tlf. 31400991/ e-mail: ansg@km.dk - underviser tirsdage kl. 15-16.30

 

Konfirmationer 2025

  • Kirsten Winthers konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8-9:30 og konfirmeres søndag 11. maj 2025 kl. 10.
  • Jakob Ulrik Hansens konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8-9:30 og konfirmeres søndag 18. maj 2025 kl. 10.
  • Anne Sofie Grandorfs konfirmander fra private skoler går til konfirmationsforberedelse tirsdage kl. 15-16:30 og konfirmeres lørdag 17. maj 2025 kl. 10.

 

Konfirmationer 2026

  • Kirsten Winthers konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8 - 9:30 og konfirmeres søndag 26. april 2026 kl. 10.
  • Jakob Ulrik Hansens konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8 - 9:30 og konfirmeres søndag 3. maj 2026 kl. 10.
  • Anne Sofie Grandorfs konfirmander fra private skoler går til konfirmationsforberedelse tirsdage kl. 15 - 16:30 og konfirmeres lørdag 2. maj 2026 kl. 10. 

Indskrivning til konfirmationer 2026

Indskrivning til konfirmationsforberedelse og konfirmation 2026 foregår torsdag 20. marts 2025 kl. 16 – 18 i Helsingør Domkirke.
Ved indskrivningen møder du og dine forældre den præst, som du skal gå til forberedelse hos og konfirmeres af. Medbring dåbs- eller personattest.

Hvis du bor i Skt. Olai sogn og går i 8. klasse efter sommerferien, skal du melde dig, hvis du vil konfirmeres i Helsingør Domkirke. En af dine forældre skal være med ved indskrivningen.
Bor du udenfor sognet og ønsker at blive konfirmeret i Helsingør Domkirke, så skal du også komme til indskrivningen. Her vil du blive skrevet på venteliste, og du vil så senere få besked, om der er plads. I det sogn, hvor du bor, har du altid en plads.

Herefter skal de kommende konfirmander indskrives digitalt med MitID.

Man skal være døbt for at kunne blive konfirmeret. Hvis du endnu ikke er døbt, er du velkommen til at følge forberedelsen og så senere beslutte, om du vil døbes og konfirmeres.

 

Konfirmationer 2027

  • Søndag 18. april: Konfirmander fra Skolen i Bymidten mv.
  • Lørdag 24. april: Konfirmander fra private skoler 
  • Søndag 25. april: Konfirmander fra Skolen i Bymidten mv.