08/01/2024 0 Kommentarer
Konfirmation 2025
Konfirmation 2025
# Nyhedsarkiv

Konfirmation 2025
Velkommen til konfirmation 2025 i Helsingør Domkirke, Skt. Olai
Indskrivning til konfirmationsforberedelse og konfirmation 2024-2025:
Torsdag den 14. marts 2024 kl. 16 – 18 i Helsingør Domkirke.
Hvis du bor i Helsingør Domsogn og går i 8. klasse efter sommerferien, skal du melde dig, hvis du vil konfirmeres i Helsingør Domkirke. En af dine forældre skal være med ved indskrivningen.
Ved indskrivningen møder du og dine forældre den præst, som du skal gå til forberedelse hos og konfirmeres af. Konfirmanderne går til undervisning hos den præst, som de konfirmeres af.
Hvis du ikke bor i sognet og ønsker at blive konfirmeret i Helsingør Domkirke, så skal du komme til indskrivningen. Her vil du blive skrevet på venteliste, og du vil så senere få besked, om der er plads.
I det sogn, hvor du bor, har du altid en plads.
Medbring dåbs- eller navneattest.
Man skal være døbt for at kunne blive konfirmeret. Hvis du ikke er døbt, er du velkommen til at følge forberedelsen og så senere beslutte, om du vil døbes og konfirmeres.
Konfirmationsdatoer i 2025 (vær opmærksom på at datoer som står i kirkebladet ikke er korrekte):
Søndag 11. maj 2025 kl. 10, ved sognepræst Kirsten Winther
Lørdag 17. maj 2025 kl. 10, ved sognepræst Anne Sofie Grandorf
Søndag 18. maj 2025 kl. 10, ved sognepræst Jakob Ulrik Hansen
Kirsten Winthers konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8-9:30 og konfirmeres søndag 11. maj 2025.
Jakob Ulrik Hansens konfirmander fra Skolen i Bymidten og andre kommunale skoler går til konfirmationsforberedelse torsdage kl. 8-9:30 og konfirmeres søndag 18. maj 2025.
Anne Sofie Grandorfs konfirmander fra private skoler går til konfirmationsforberedelse tirsdage kl. 15-16:30 og konfirmeres lørdag 17. maj 2025.
I forlængelse af ovenstående indskrivning d. 14. marts skal forældrene indskrive barnet til konfirmation via dette link:
https://www.folkekirken.dk/liv...
Hvis I har problemer med den digitale tilmelding eller ikke har MitId, kan I efter 14. marts få hjælp på kirkekontoret.
Mvh. Anne Sofie Grandorf, Kirsten Winther og Jakob Ulrik Hansen
Kommentarer