Fællessang - Johannes Johansen 100 år

Fællessang - Johannes Johansen 100 år

Fællessang - Johannes Johansen 100 år

Tirsdag 4. marts 2025, kl. 19:30 - 20:30
Helsingør Domkirke, Sankt Annagade 12, 3000 Helsingør
Fhv. biskop Lise-Lotte Rebel og fhv. domorganist Bo Grønbech
Gratis

Den 4. marts 2025 ville Johannes Johansen fylde hundrede år. Det er værd at markere og fejre, ikke mindst her i Helsingør, hvor han virkede som domprovst fra 1975 til 1980 og herefter som biskop til 1995. Inden han kom hertil, var Johannes Johansen præst ved Thurø kirke, og det er også herfra han blev begravet i 2012.

Her i Helsingør vil mange sikkert kunne huske Johannes Johansen som et farverigt og sammensat menneske. Et menneske, der ikke først og fremmest var provst og biskop, men snarere kendetegnet ved at være en alvorsmunter præst.

Og samtidig var han salmedigter og har efterladt sig mange sange og salmer. Titler som Det dufter lysegrønt af græs, - Det første lys er Ordet, og ikke mindst Du, som har tændt millioner af stjerner, er kendte og værdsatte salmer. Også digtsamlingen Rim om Gud og gule ærter har han skrevet, men den er vist mindre kendt.

Dagen må markeres og Domkirken inviterer til at fejre Johannes Johansen ved at synge mange af hans sange og salmer. Kom og vær med til fællessang i Helsingør Domkirke netop tirsdag den 4. marts.

Her vil fhv. biskop Lise-Lotte Rebel og fhv. domorganist Bo Grønbech fortælle om salmerne og ikke mindst om deres samarbejde med Johannes Johansen gennem årene i Helsingør Domkirke.

Alle er velkommen til en festlig fejring af Helsingørs værdsatte salmedigter og biskop.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed