16/03/2025 0 Kommentarer
Orienteringsmøde 25. marts kl. 17: Nyt stort kunstværk på Domkirkepladsen
Orienteringsmøde 25. marts kl. 17: Nyt stort kunstværk på Domkirkepladsen
# Nyhedsarkiv

Orienteringsmøde 25. marts kl. 17: Nyt stort kunstværk på Domkirkepladsen
Invitation til orienteringsmøde 25. marts 2025 kl. 17 – 18 i Domkirken
Kunstneren Per Arnoldi har skabt en ny skulptur – ’Via Dolorosa’. Menighedsrådet arbejder på, at denne skulptur opstilles på Domkirkens græsplæne.
Vi har etableret et godt og frugtbart samarbejde med Per Arnoldi.
Menighedsrådet har længe sammen med Helsingør kommune arbejdet på at få en kønnere domkirkeplads, men må lige nu afvente indlægning af fjernvarme i kirken og de kommende klimasikringstiltag. Men med opstilling af denne skulptur vil vi bidrage til et spændende grønt byrum – også med tanke på jubilæumsåret 2026.
Vi håber med dette nye kunstværk, der i al sin enkelthed er åbent for fortolkning, at det kan få flere til at lægge vejen fra Kulturværftet og havnen forbi kirken og ind i den gamle bykerne.
Vi vil nu invitere alle interesserede til et orienteringsmøde i kirken.
Her vil Per Arnoldi være til stede og fortælle om sine overvejelser i forbindelse med skabelsen af skulpturen.
Menighedsrådet vil fortælle om vores tanker og de konkrete planer.
Vel mødt.
Kommentarer