Pinsedag 2025 og den nikænske bekendelse

Pinsedag 2025 og den nikænske bekendelse

Pinsedag 2025 og den nikænske bekendelse

# Nyheder

Pinsedag 2025 og den nikænske bekendelse

Den trosbekendelse som oftest bruges ved gudstjenester er Den apostolske bekendelse. Men sammen med den findes der også en anden trosbekendelse, Den nikænske bekendelse. Selv om den sjældent bruges hos os, er den en vigtig del af grundlaget for kristendommen overalt i verden. I 2025 markeres 1700-året for Den nikænske bekendelse (325/381) i kirker verden over.

På et stort kirkemøde i året 325 mødtes mere end 250 biskopper i Nikæa. (I dag hedder byen Iznik og ligger i det nordlige Tyrkiet).

Her ville man fastlægge, hvad der var den sande kristne tro. Mødet blev en af de mest betydningsfulde enkeltstående kirkelige begivenheder i hele den kristne historie. Her blev Jesu guddommelighed slået fast, og forholdet mellem Faderen og Sønnen blev defineret.

Trosbekendelsen fra Nikæa har 1700-års jubilæum i år og er den bekendelse, som de fleste kristne kirker i verden er fælles om. Den udtrykker derfor kirkens enhed på tværs af kirkesamfund. Den er i Danmark kun lidt kendt udenfor teologiske kredse på trods af, at den er én af folkekirkens bekendelsesskrifter. I folkekirken bruges den i revideret form fra 381.

Bagerst i salmebogen kan man finde den sammen med Den apostolske Trosbekendelse, som er den, vi oftest bruger i folkekirken.

Pinsedag vil Den nikænske bekendelse indgå i gudstjenester overalt i landet. Også i Helsingør Domkirke, hvor biskop Peter Birch vil forestå gudstjenesten pinsedag søndag den 8. juni kl. 10.


Folkekirkens mellemkirkelige Råd har udarbejdet en folder med en kort beskrivelse af kirkemødet i Nikæa og Den nikænske trosbekendelse.

Ved at følge dette link kan du læse meget mere om Nikæa-arrangementerne og se folderen: 

interchurch.dk/aktuelt/nyheder/nikaea-markeringer-i-2025

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed