Menighedsrådet ved Sankt Olai kirke, Helsingør Domkirke, har indgået samarbejde med kunstneren Per Arnoldi om skulpturprojektet Via Dolorosa.

Tirsdag aften den 25. marts 2025 havde menighedsrådet ved Sankt Olai kirke indbudt offentligheden til et orienteringsmøde om Per Arnoldis skulpturprojekt Via Dolorosa.

Omkring 50 fremmødte valfartede til domkirken og fandt ind i Oxernes Kapel, hvor en model af skulpturen stod til skue på et bord. Den var udstyret med en model af et menneske, der var placeret ved siden af det store liggende kors og afslørede størrelsesforholdet. Skulpturen er planlagt til at være 10 meter lang og ca. 6 meter høj, lavet af cortenstål – en rustrødt stram figur, i al sin enkelthed. En typisk Per Arnoldi ”one-liner”. 

Menighedsrådsformand Ulla Ringbæk bød velkommen og fortalte, at det var et enigt menighedsråd, der stod bag dette indgåede samarbejde. Nu var menighedsrådet allerede i fuld gang med at ansøge fonde om midler til realisering af projektet.

Arnoldis vej til korset

Per Arnoldi fik ordet og talte myndigt om sin vej til dette kors – der ligger – og det var ikke en lige vej. Pludselig standsede hånden, da han var ved at tegne, og dér lå det. Sort på hvidt. Og siden er det givet frit. Vi andre har set det. Forestillet os det her på vores domkirkeplads. Et kraftfuldt budskab. En kalden på undren og alvor.
Per Arnoldi talte ærligt om sit forhold til kristendom og kirke, snarere sit ikke-forhold.
Dette liggende kors er ikke et insisterende forkyndende symbol. Det er et symbol, som vi kender i al dets melodramatiske fortælling, som Arnoldi sagde i sin tale. Men der er forskel på melodramatik og dramatik. Korset, liggende, stort, overdimensioneret, er dramatisk. Alt det melodramatiske er skrællet væk. Korset er ren figur, i al sin enkelthed og dog voldsomhed.

Fri fortolkning

Domprovst Eva Tøjner Götke fortalte om sin begejstring for det store skulpturprojekt. Helsingør er en rå by. Alt er stort her: Kronborg, værftet, de store skulpturer: Tegner, Olsens værftsarbejdere.
Domkirkepladsen er et vigtigt rum fra Kulturhavnen til den gamle middelalderby. I dag er domkirkepladsen et sted, hvor hundelufterne holder til. Der skal skabes en tiltrængt oase i den indre by, der får byen til at hænge sammen og ånde. Hvor man kan slå sig ned på en bænk – der skal være grønt – med nogle blomsterkummer med stauder eller krydderurter – så den store skulptur kan skabe et refleksionsrum.

Enhver der vil passere den, vil ikke kunne undlade at kigge op – og undres. Det liggende kors er fri til fortolkning. Korset ligger ned. Og det, der ligger ned, skal rejses. Det skal ligge dér på græsset på den tidligere kirkegård. Tankerne får lov til at få frit løb. Kirken taler her sammen med byen. Kristendommen sammen med kunsten. De to er fælles om at skabe rum for undren. Dér hvor talen ophører. Hvor vi må tie. Og være mennesker. På vej. Eller standset på vores vej.

Byjubilæum 2026

I den kommende tid skal menighedsrådet arbejde med at søge fonde til realiseringen af skulpturprojektet. Hvis alt lykkes, vil det være muligt at færdiggøre projektet til maj 2026 i forbindelse med Helsingør Købstadsjubilæum.
Det vil også betyde, at mens hele den indre by i etaper graves op i forbindelse med samarbejdet mellem Helsingør Forsyning og Helsingør Kommune med henblik på regnvandsrør, fjernvarme og ny belægning i de gamle gader, så vil vi kunne mødes på Domkirkepladsen, et grønt område midt i den gamle middelalderby.

Interesseret i at høre mere?

Du er velkommen til at kontakte Domkirkens menighedsråd, hvis du ønsker mere information. Skriv mail til menighedsrådet: 7437@sogn.dk Emnefelt: Via Dolorosa

Eller mød op til kaffe i forbindelse med gudstjenesten i Domkirken om søndagen kl.10. Der er stort set altid repræsentanter til stede fra menighedsrådet. 

Menighedsrådet
27. marts 2025